Hoyer, Hadsten
Har du lyst til at indgå i et montage- og testteam af velkvalificerede medarbejdere i en afdeling, hvor der ofte er travlt, og opgaverne varierer? Og vil du være en del af en international virksomhed med fokus på både kunder og medarbejdere? Så kan Hoyer være din nye arbejdsplads!
Vi er en organisation med aktiviteter i Europa, Asien og Nordamerika, og du vil i din dagligdag møde kollegaer fra hele verden. Hoyer er karakteriseret af et stærkt drive og ambitioner om altid at levere den bedste service til vores kunder. Samtidig har vi ønsket om at være et godt sted at arbejde – hver dag – og medarbejdertrivsel er højt på dagsordenen.
Vi er på jagt efter en ny topmotiveret montør, der ønsker at gøre en forskel for både kunder og kollegaer. Du er ikke bange for at tage fat, og du trives i en uformel hverdag med en direkte omgangstone.
Af montageopgaver kan bl.a. nævnes udskiftning af flanger og lejer, isætning af PTC, varmebånd og klixon, samt andre kundespecifikke montageopgaver. Derudover vil du i testcenteret komme til at arbejde med test (fx Full load test, Noise and vibration test, Temperature rise test) og certificering af elmotorer i samarbejde med erfarne kollegaer fra vores tekniske afdeling. Hvis du har erfaring i at arbejde med elmotorer er det et klart plus, men det er ikke et must, da oplæring finder sted.
Kvalitetsbevidst montør
For at kunne løse de daglige opgaver i Hadsten, forventer vi, at du har følgende kvalifikationer:
- Kvalitetsbevidst til fingerspidserne
- Faglig stolthed
- Højt drive og engagement
- Du kan tale og skrive engelsk i forbindelse dokumentation og besøg af eksterne tilsynsførende i testcenteret
- Kendskab til Office-pakken (Excel)
Serviceminded og omhyggelig
I din dagligdag vil du arbejde sammen med knap 30 kollegaer fordelt på montagen, testcenteret og resten af lageret. For at skabe en god arbejdsdag og sikre den bedst mulige service til vores kunder gennem rettidige leverancer, er det vigtigt, at du har følgende egenskaber:
- Serviceminded
- Ansvarlighed og omhyggelighed i dine arbejdsopgaver
- Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et team
- Åben og ærlig tilgang til dine omgivelser
- Positivt indstillet på forandring
- Bidrager til den gode stemning med en positiv og åben adfærd.
Hos Hoyer stræber vi efter at skabe indtjening på at være den foretrukne logistikpartner på elmotorer. Det er vores mission at skabe succesfulde partnerskaber med vores kunder, vores leverandører og vores medarbejdere. Vi er overbeviste om, at dette gør os i stand til at yde det højeste niveau af service og derved skabe mest værdi for alle involverede parter.
Vi tilbyder dig:
- Godt teamwork mellem ansatte
- Gode medarbejderforhold
- Ugentlig arbejdstid fra 8-16, fredag 8-15.30
Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din ansøgning og cv.